Eventsejlads
Sejltur med kaffe, kage og foredrag/fortællinger af Hjejleselskabets direktør
Afgang fra Silkeborg
Kaffe og kage - og foredrag med Hjejleselskabets direktør
Søndag 24. august 2025 kl. 14:00 - 16:00
Afgang fra Silkeborg Havn: Sejsvej 2, 8600 Silkeborg
Pris: kr.295
Søde eftermiddagskager & direktørens fortællinger
Efter et udsolgt event i 2024 gentager vi succesen i 2025.
Kom med ombord og oplev sommerens skønhed fra søsiden, når vi stævner ud fra Silkeborg Havn med eftermiddagskaffe og dejlig kage ombord.
Vi har krydret denne sejlads med spændende fortællinger om livet og hverdagen i Hjejleselskabet – på og omkring Silkeborgsøerne fortalt af selveste Tommy Gubi Duelund, direktør hos Hjejleselskabet.
Rygtet siger, at direktøren ikke kun deler ud af sine mange historier, men deler også glæden for kage – en uovertruffen kageentusiast🧁
Under sejladsen serveres der kaffe/te ad libitum samt lækre kager fra den lokale bager.
Sejladsen gennemføres ved minimum 20 deltagere.
Der laves bordplan og derfor opfordrer vi til, at I køber billetter samlet. Alternativt kan I sende os oplysning herom min. 7 dage før sejladsen, hvis I ønsker at sidde sammen med andre gæster, der har købt billet til samme båd og event.
Inkluderet i prisen er 2 timers sejlads, kaffe/te ad libitum, kage og fortællinger fra Hjejleselskabets direktør.
Der kan købes kolde drikkevarer ombord. Egne drikkevarer må ikke medbringes.
I selskab med
Danmarks smukkeste natur
Vi skræddersyr gerne arrangementet med den helt rigtige menu og sørger for alt på dagen, så du kan læne dig tilbage og nyde festen med dine gæster, mens båden glider langsomt gennem vandet i de smukkeste omgivelser.