Stegt flæsk i sigte

Vil du være med til at starte en tradition med stegt flæsk og persillesovs på Hjejlebådene? Så skal du læse videre her.
FLÆSK I LANGE BANER
Hos Hjejleselskabet ønsker vi at kombinere Danmarks nationalret med Danmarks smukkeste naturomgivelser. Sammen med dig vil vi starte en tradition, hvor du kan mæske dig i stegt flæsk med persillesovs, drikke en kold Hjejle øl og samtidig nyde Silkeborgs naturrige landskab.
Hvert kvartal (med opstart i april) kan du komme med ombord på m/s Mågen, hvor vi serverer flæsk i lange baner. På dagen har du mulighed for at tilkøbe vores velsmagende Hjejle øl, som passer som fod i hose til denne middag.
Vi sørger for, at der vil være rigeligt med stegt flæsk og Hjejle øl ombord. Så tag din(e) nærmeste med under armen og gør en ganske almindelig onsdag aften til noget helt specielt og traditionsrigt.
DET PRAKTISKE
Onsdag den 19. april kl. 18.00-20.30
Onsdag den 19. juli kl. 18.00-20.30
Onsdag den 18. oktober kl. 18.00-20.30
Priser: 395,00 kr. inkl. billetgebyr
Sejladsen gennemføres ved minimum 35 deltagere.
Der laves bordplan og derfor opfordrer vi til, at I køber billetter samlet. Alternativt kan I sende os oplysning herom min. 7 dage før sejladsen, hvis I ønsker at sidde sammen med andre gæster, der har købt billet til samme båd og event.
Inkluderet i prisen er sejlads samt buffet bestående af stegt flæsk med persillesovs.
Egne drikkevarer må ikke medbringes. Der kan købes vand, sodavand, øl og vin ombord.