Eventsejlads:
Fader Jul ankommer til Silkeborg
Afgang fra Silkeborg
Børnefamiliens favoritsejlads hos Hjejleselskabet
Lørdag 29. november 2025 kl. 9:30 - 11:00
Afgang fra Silkeborg Havn: Sejsvej 2, 8600 Silkeborg
Pris: kr.150
Traditionen tro får en flok glade børn og deres familie mulighed for at tage med m/s Mågen ud for at finde Fader Jul og hans drillenisser. Vi sejler ud kl. 09.30 med masser af julehygge ombord på båden. Børnene har mulighed for at slippe kreativiteten løs med juletegninger til Fader Jul og julepynt til juletræet.
Undervejs skal børnene hjælpe julekaptajnen med at lede efter Fader Jul. Vi håber, vi finder Fader Jul og får ham godt ombord – og hvem ved, måske har han en godtepose med i sækken til de artige børn?
Vi ankommer til Havnen kl. 11.00, hvor vi følger Fader Jul til sin julehytte på Torvet med juletoner i baggrunden. Børnene er velkommen til at synge lystigt med på julesangene. Fader Jul vil slutte af med at læse en julefortælling op på scenen.
GLÆDELIG JUL TIL ALLE
Billetpriser:
Voksenbillet kr. 150,00
Børnebillet op til 11 år kr. 100,00
Der vil blive kaldt ombord i reservationsrækkefølgen.
Inkluderet i prisen er 1,5 times sejlads, kaffe/te eller saft, småkager, juleklip og slikposer (til børnene) fra Fader Jul.
Der kan købes varm kakao med flødeskum, vand og sodavand ombord.
Egne drikkevarer må ikke medbringes.
I selskab med
Danmarks smukkeste natur
Vi skræddersyr gerne arrangementet med den helt rigtige menu og sørger for alt på dagen, så du kan læne dig tilbage og nyde festen med dine gæster, mens båden glider langsomt gennem vandet i de smukkeste omgivelser.