Regatta 2022 – onsdags sejlads kl. 21 – m/s Mågen

august, 2022

17aug21:0023:00Regatta 2022 - onsdags sejlads kl. 21 - m/s Mågen

Mere

Begivenheds detaljer

Velkommen ombord til helt unik Regatta oplevelse!

Oplev Regattaen som traditionerne foreskriver – fra søsiden. Vær med ombord på den oplyste flåde, se de mange flot-pyntede privatbåde og vær en del af den helt særlige oplevelse en regatta sejlads er. Undervejs kan du med fornøjelse nyde de smukke omgivelser, og vinke ind til de feststemte haver, samt til de mange som står klar for at se når flåden sejler ud af Remstrup Å. Sejladsen fortsætter ud igennem Brassø, igennem Sejs-snævringen, videre ud i Borresø for til sidst at vende ved paradis-øerne mens mørket sænker sig helt. Herude ser man stjerner og måne helt klart og roen sænker sig inden der skrues op for en helt anden slags unikke oplevelser.

Flåden sejler nemlig til det store show ud for De Små Fisk (Brassø), hvor du kan opleve det flotte fyrværkeri- og lysshow på tæt hold fra båden. Efter fyrværkeri- og lysshowet følges flåden ind i havn med ankomst kl. 23.00, efterfulgt af de mange flotte private både som følger flåden tilbage i havn.

I havnen tager flåden del i den smukke eventopsætning arrangeret af Regattaen. Her vises showet ?Når Hjejlen letter?. Showet tager sit udgangspunkt i havnen og flådens fugle. Instruktør Magnus Errboe lover, at det bliver ?spektakulært og poetisk? ? og fra første parket ombord på bådene, kommer oplevelsen helt tæt på. Det bliver generelt en nytænkende og traditionsrig oplevelse med et niveau af underholdning for en regatta-sejlads, som ikke er set hidtil.

Der er mulighed for at tilkøbe diverse drinks- og snack-pakker i forbindelse med billetkøbet.

Pris pr. billet 475 DKK + billetgebyr (20 DKK)

Pladser på båden:

Der vil være pladsanvisning. Vi opfordrer derfor til, at I køber billetter samlet, hvis I skal følges med nogen ? eller alternativt sender os oplysning herom min. 7 dage før sejladsen, hvis I ønsker at sidde sammen med andre / en anden gruppe. Det forudsætter naturligvis, at I har købt plads på samme båd, og samme aften.

Hjejleselskabet laver bordplan for pladserne i salonen. Grupper placeres samlet ved bordene. Der kan være mindre grupper som placeres ved samme bord, men der vil være en siddeplads indendørs til alle.

Tid

(Onsdag) 21:00 - 23:00

Go to Top