Seværdighed tæt på Aarhus midt i Østjylland

Hjejlebådene

“Hjejlen”, verdens ældste kulfyrede hjuldamper, er idag perlen i en række af historiske både. Hjejleselskabet ejer 8 unikke historiske både der hvert år er rammen om en oplevelse for mere end 125.000 gæster på søerne. Bådene vedligeholdes på selskabets bedding.

 

Hjejlen i den smukke natur
Hjejlen i den smukke natur

Tager du på en sejltur med Hjejlen, er det som at træde tilbage i tiden. Du kan se, når fyrbøderen kaster kul under kedlen, og du kan når maskinmesteren smøre den gamle maskine, der stille og roligt arbejder dag efter dag. Rutinerne foregår på samme måde, som de har gjort igennem mere end 150 år. Det er helt enestående.

 Hjejlens maskinrum og fyrbøder på arbejdeHjejlens maskinrum og fyrbøder på arbejde

Historien

Hjejlens historie

150 års jubilæum i 2011

Hjejlens historie

Hejren – Et flydende festlokale

I dag er “Hejren” utrolig populær til fejring af mærkedage, udflugter, møder og meget andet. “Hejren” er fra 1909 og har den charme, som bådene fra dengang har. Den er da også utrolig populær til bryllupper – det kan vel næsten ikke blive mere romantisk. Båden kan rumme 70 spisende passagerer og der er pantry med køledisk, komfur, vask mv. Der må ikke kokkereres i køkkenet, men maden må varmes op. Der kan dækkes op med buffetborde både i kahytten og i et mindre rum ved siden af pantryet. Der er meget fine toiletforhold og selvfølgelig er der varme ombord. Endelig er der audioanlæg ombord, således at der kan afspilles musik og holdes taler/indlæg med mikrofon.

Du kan se meget mere om “Hejrens” indretning og du kan gå på opdagelse her og du kan læse om “Hejrens” historie længere ned på siden.

Et flydende festlokale

Historien

Hejrens historie

Mågen – Flådens yngste båd

En handicapvenlig båd
“Mågen” er bygget på Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri i Hvide Sande og blev leveret ved sæsonstarten i 1996. Båden blev indrettet til at imødekomme et ønske fra mange kørestolsbrugere og gangbesværede om en handicapvenlig båd. Samtidig skulle den kunne rumme et større antal spisende gæster end de ca. 70 pladser, som Hejren har plads til.  Da Søfartsstyrelsens krav til nybygninger var blevet skærpet betydeligt gennem årene, blev det færdige resultat et kompromis både hvad angik størrelse, indretning og bemandingsfastsættelse. “Mågen” har således 2 dæk, hvor der på det øverste dæk kan dækkes op til 64 spisende gæster, medens der kan dækkes op til 54 på nederste dæk. Med lidt hekseri, kan der dækkes op til flere på øverste dæk, men det gør selvfølgelig gulvpladsen mindre.

På nederste dæk er der et mindre pantry med kogeplader, ovn  og vask. Der er selvfølgelig varme i salonerne, så båden kan bruges hele året rundt. Der er handicaptoilet på øverste dæk og meget fine toiletforhold på nederste dæk. Endelig er der audioanlæg ombord, således at der kan afspilles musik og holdes taler/indlæg med mikrofon.

Du kan se mere om Mågens indretning og gå på opdagelse her

Handicap venlig båd til sejltur

Da det ikke var fysisk muligt at fragte båden direkte ad landevejen fra Hvide Sande til Silkeborg, sejlede man den 7. maj 1996 op langs vestkysten, ind igennem Limfjorden, ned langs østkysten og sluttede i Horsens. Her løftede en mobilkran båden op på en blokvogn, hvorefter transporten mod Silkeborg kunne begynde.

Den 10. maj 1996 ankom båden til Silkeborg og blev umiddelbart efter søsat i havnen og døbt Mågen, inden den officielle prøvesejlads foregik.

“Mågens” udseende er gennem tiden blevet heftigt diskuteret. Det bunder uden tvivl i, at Mågen adskiller sig helt og aldeles fra den øvrige flåde. Bestyrelsen i Hjejlen A/S besluttede for år tilbage, at Mågen er en flot båd. Det har ikke helt lagt låg på meningsudvekslingerne, men det er et faktum, at Mågen er utrolig populær til udflugter, brylupper og fester samt events af forskellig art. Og som vi plejer at sige i Hjejleselskabet, er man jo fri for at se på båden, hvis man er ombord på den!

Mågen - En handicapvenlig båd

Rylen – En båd til lidt af hvert

“Rylen” fra 1948 må sejle med 100 passagerer og bruges i det daglige meget ofte til rutesejladsen til Himmelbjerget og Laven. “Rylen” er dog også meget populær til chartersejladser, da der i salonen er plads til 42 spisende gæster. Salonen kan varmes op og foran i båden er der et lille toilet.

Du kan se meget mere om bådens indretning og du kan gå på opdagelse her. Du kan også læse mere om “Rylens” historie længere nede på siden.

Rylen - En båd til lidt af hvert

Historien

Rylens historie

Tranen – Den traditionelle turbåd

“Tranen” fra 1931 benyttes i det daglige primært til rute- og nonstopsejlads. Båden er indrettet som i en bus, således at alle passagererne sidder med front i sejlretningen. Der er plads til 56 siddende passagerer i salonen, der kan opvarmes, hvis det bliver nødvendigt. Der er et lille toilet foran i skibet. Skal du have dine gæster transporteret fra Silkeborg til een af restauranterne ved søerne, er “Tranen” et godt alternativ. Det giver en helt unik oplevelse at starte festen med en sejlads.

Du kan se meget mere om bådens indretning og du kan gå på opdagelse her. Du kan også læse mere om “Tranens” historie længere nede på siden.

Tranen - Den traditionelle turbåd

Historien

Tranens historie

Ternen – Den “gamle” kan endnu

“Ternen” fra 1896 er nok gammel, men den sejler fortsat søerne tynde og har den charme, som kun en gammel båd besidder og den emmer af historie. Idag må “Ternen” sejle med 85 passagerer og den bruges meget ofte til rute- og nonstopsejlads. Men med plads til 38 spisende gæster i salonen, anvendes den også hvert år til et meget stort antal chartersejladser. Der er varme i salonen og foran i båden er der et mindre toilet.

Du kan se meget mere om “Ternens” indretning og du kan gå på opdagelse her. Længere nede på siden kan du læse om “Ternens” historie.

Ternen - Den

Historien

Ternens historie

Falken – En VIP båd for alle

Da man i 1999-2000 moderniserede “Falkens” kahyt, var det med tanker på, at “Falken” skulle bruges til møder og forretningsfrokoster. I salonen blev der lagt nyt dæk, der blev installeret el-varme og et lille pantry og salonen blev indrettet med 4 borde, hvor der kan sidde 4 personer ved hvert og med et ovalt bord, hvor der kan sidde 9 personer. Imidlertid blev båden også populær til mindre selskaber på maksimalt 25 personer og “Falken” bruges primært til udlejning, men sættes også igang på rute- og nonstop turene, når det kniber med kapaciteten. Der er selvfølgelig et lille toilet og så kan man om aftenen se en mindre “lysshow” i loftet og lytte til musik fra musikanlgget.

Du kan se mere om indretning og du kan gå på opdagelse her. Du kan se mere om “Falkens” historie længere nede på siden.

Oplevelse i Østjylland på Silkeborgsøerne

Historien

Falkens historie

Turisten – Båden i Ry

“Turisten” har den karakteristiske form, som de andre mindre motorbåde i Hjejleflåden. Den er indrettet til 42 spisende gæster og der er et lille toilet foran i båden. Der er kun et mindre varmeanlæg i båden, så den kan ikke varmes op på de helt kolde dage. Men en varm trøje gør jo underværker på en kølig dag eller aften. “Turisten” bruges både til rutesejladsen fra Ry via Laven til Himmelbjerget og til chartersejladser.

Du kan se meget mere om bådens indretning og du kan gå på opdagelse her. Længere nede på siden kan du læse mere om “Turistens” historie.

Turisten - Båden i Ry

Historien

Turistens historie
Hvad kan jeg lave i Østjylland?

Åbningstider

Seværdigheder i Østjylland
Arrangementer i Silkeborg og Aarhus

Oplevelser

opdag midtjylland
kærestetur med hjejlen

Anløbssteder

Oplevelser for ældre

Gavekort

Forær et mindesværdig gavekort til en seværdighed og oplevelse i særklasse.

Forfriskninger

Nyd en dampende varm kop kaffe og lidt sødt. Vi tilbyder et stort udvalg af kolde og varme drikke.

Hele Silkeborg og Østjyllands varemærke

Hjejleselskabet

Steder at opleve i sommerferien?
Lokaler til konfirmation eller andre mærkedage

Leje af båd

oplevelser i østjylland
Oplev silkeborg

Oplev Silkeborg

Oplevelser i Danmark

Specialsejladser

Prøv en anderledes tur til søs med et af vores mange events