Aftensejlads på Silkeborgsøerne

En magisk sommeraften til søs

Da denne aftensejlads sejles som en nonstop rundtur på 1½ time og ikke lægger til undervejs, får I en uforstyrret og enestående naturoplevelse. I er velkomne til at medbringe en let aftensmad ombord. Der er salg af drikkevarer ombord.

Aftensejlads tilbydes fra både Silkeborg og Ry i ugerne 27-32

Aftensejlads fra Silkeborg

Onsdage i uge 27-32 – 1½ times nonstop rundtur
Når en dejlig sommerdag går på hæld er der stadig tryk på kedlen på Hjejlen og man kan stige ombord til en fredfyldt aftenrundtur. Aftensejladsen går fra Silkeborg havn ud gennem den hyggelige Remstrup Å, ud i smukke Brassø, gennem Sejs Snævrigen og op til de smukke Paradisøer, som ligger uberørt og stille i et unikt hjørne af Silkeborgsøerne.

Aftensejlads fra Ry

Torsdage i uge 27-32 – 1½ times nonstop rundtur
Når turbåden lægger fra kaj i Ry efter en varm sommerdag, stævner den ud på en 1½ times naturoplevelse uden afbrydelser. Båden sejler gennem Birksø, omkring Lavenbugten, Alø og Dynæs. Der er udsigt til det gamle Himmelbjerg og der er rig mulighed for at opleve det mangfoldige dyreliv, alt imens den lyse sommerdag bliver til en stille sommeraften.