Som den eneste båd i flåden må Mågen sejle hele året rundt.
M/S Mågen er fra 1996 og dermed Hjejleselskabets nyeste båd. Båden er meget velindrettet på sine to dæk, og derudover er den velegnet til gangbesværede gæster, idet den har landgangsbro i niveau med kajen, handicaptoilet og lift.
Bådens faciliteter gør den meget populær til alle typer sejladser lige fra tursejlads på travle sommerdage og udflugter for plejehjem til medarbejder- og kundearrangementer samt fejring af mærkedage.
Gæsterne har et godt udsyn fra Mågens rummelige salon, og sidder man på bådens nederste dæk, oplever man det hele i højde med vandlinjen, hvilket er meget specielt.
Der er god plads til at bevæge sig rundt på båden – ude og inde, oppe og nede – og der er rig mulighed for at krydre arrangementet med musik og dans, underholdning eller foredrag.
Siden 1996
1995
Mågen blev bestilt hos Hvide Sandes Skibs- og bådebyggeri på grund af stor efterspørgsel på en handicapvenlig båd, og en båd der kunne have mere end 70 spisende gæster.
1996
Den 10. maj ankom Mågen til Silkeborg og blev umiddelbart efter søsat i havnen og døbt, inden den officielle prøvesejlads fandt sted..
2011
I anledning af Hjejlens 150 års jubilæum blev Mågen udsmykket med Asger Jorns værk “Ælling” på begge sider.
2018
Mågen er en populær båd til alle typer selskaber og var i sæson 2018 den båd med flest udlejninger. Dertil kom også mange dage med tursejladser.
Motorkraft: 190 hk
Topfart: 8 knob
Max antal passagerer: 120
Bordpladser: 100
Bar med bordplads og vask
Opvarmede saloner
2 toiletter samt 1 handicaptoilet
Lydanlæg og mikrofon til taler
Store vinduer med god udsigt fra hele båden
For- og agterdæk
Når du lejer Mågen får du en herlig besætning med til at sejle båden. Det er dig der sætter kurset, men der er altid masser af ideer og gode råd at hente både på Hjejleselskabets kontor og i bådens styrhus.
Måske skal båden sejle en rundtur uden stops, mens I nyder lækker forplejning i salonen. Måske skal I lægge til ved en af de små anløbsbroer langs søerne, så hele selskabet kan komme i land til en frisk gåtur. Måske skal vi i fællesskab skrue et anderledes program sammen, ud fra dine øsnker og vores erfaringer. Mulighederne er mange, når man lægger fra kaj med en Hjejlebåd
Hos os bestemmer du, om du selv vil stå for at sammensætte dit næste arrangement, eller om du trækker på vores mange års erfaring – kontakt os for yderligere information på tlf. +45 86 82 07 66 eller via mail@hjejlen.com.
Gode arrangementer varer ikke en enkelt dag eller aften. De lever videre i minderne og i samtalerne længe efter. Når du vælger at holde dit arrangement på en af Hjejlebådene, så har du allerede støbt det solide fundament, som gør arrangementet til en sikker succes.
Hjejleflåden består af 9 unikke historiske både, der hvert år er rammen om oplevelser for mere end 135.000 gæster på søerne.
Hjejleselskabet
Mågen er forvandlet til et juleskib, der emmer af julehygge.
Nyd Danmarks smukkeste omgivelser fra søsiden omgivet af julelys,
funklende juleudsmykning og duften af æbleskiver, gløgg og varm kakao.
Juleminder for hele familien!