Bådene

Silkeborgs nyere historie begynder i 1844, hvor Michael Drewsen  fik tilladelse til at anlægge en papirfabrik ved Gudenåen. Den 1. januar 1845 blev det store vandhjul sat igang og dermed blev der ikke kun sat gang i produktion af papir på Silkeborg Papirfabrik, men der blev sat gang i meget andet. Silkeborg Papirfabrik blev ganske enkelt fundamentet for byens udvikling.

I 1857 fik Silkeborg sin egen avis, og i den skrev redaktøren samme år, at et dampskib ville være sagen. Når der var transport med pramme fra Randers til Silkeborg, kunne der jo passende sejle en damper videre fra Silkeborg mod Ry. På den tid var der ikke jernbane til Silkeborg, men det var ikke kun transport, men også den spirende turisme, der blev brugt som begrundelse, da Michael Drewsen og en håndfuld mænd i foråret 1859 begyndte at tegne aktier til en dampbåd. Silkeborg havde i 1860 1.775 indbyggere og uden jernbane må det have været noget besværligt at nå frem til afgangsstedet i Silkeborg, så man kan roligt tale om stor optimisme, da man igangsatte arbejdet med at finde 8000 rigsdaler, som man mente en sådan båd ville koste. Der blev kun tegnet aktier for 3000 rigsdaler, men ikke desto mindre bestilte Drewsen egenhændigt en båd til 10000 rigsdaler, hvilket kun kunne lade sig gøre fordi den danske stat havde ydet et lån på 5000 rigsdaler. Idag kan vi kun være glade for, at Drewsen havde et ualmindeligt godt forhold til Frederik 7. og grevinde Danner, for ellers havde vi næppe haft Hjejlen i Silkeborg.

Det var en stor dag, den 24. juni 2011. 150 år og stadig “still going strong”. Det blev da også fejret med manér. Dronning Margrethe viste Hjejleselskabet den ære at deltage i fejringen ved blandt andet at sejle med fra Himmelbjerget til Silkeborg akkurat som Frederik 7. og grevinde Danner gjorde den 24. juni 1861, da Hjejlen blev indviet. Langs ruten havde mange mennesker taget opstilling og vinkede ivrigt til både Dronning Margrethe og Hjejlen, Gudenflodens Dronning, som Lars Lilholt har skrevet en sang om (tast her, så kan du høre den smukke hyldest). I havnen i Silkeborg var flere tusinde mennesker mødt op for at deltage i festlighederne.

I starten af 1900-tallet var der en stadig stigende turiststrøm til Silkeborg. Hjejleselskabet besluttede derfor i 1907 at investere i Hejren, der var – og stadig er – Hjejleselskabets største båd. Båden blev leveret i dele og blev samlet og færdiggjort på beddingen i Silkeborg. Lørdag den 15. maj 1909 blev Hejren søsat.

Hejren blev drevet af 2 af hinanden uafhængige høj- og lavtryksmaskiner på i alt 75 indicerede hk, der med 250 omdrejninger i minuttet kunne give en topfart på 8 knob med et kedeltryk på 8,5 bar. Kulbunkerne kunne rumme maksimalt 10 tons kul. På en normal dag med 2 ruteture var forbruget omkring 700 kg kul. I slutningen af september 1965 sejlede Hejren for sidste gang for damp. De gamle maskiner og kedlen blev hejst op og sendt til ophugning. I løbet af de næste sæsoner blev Hejren bygget om til det udseende med lukket hahyt, hvor der er bænke og borde til 70 spisende gæster. Hejren er sammen med Mågen de mest populære både til ture med spisning, musik og dans ombord.

En tragisk hændelse indtraf i sommeren 1924, da en 12-årig pige fik hovedet knust af en fortøjningspæl. Ved afgangen fra Himmelbjerget stak hun hovedet ud af et koøje, netop som båden lagde fra anløbsbroen. Efter denne ulykke blev samtlige pæle ved anløbsbroerne rykket ca. 25 cm tilbage og der blev sat tremmer for koøjerne på Hejren. I 1943 var det tæt på, at Hejren var blevet indblandet i krigshandlinger. Én af de sidste augustdage i 1943 var der over hele landet proklameret undtagelsestilstand fra om morgenen. Kl 9.30 blev der fra den tyske kommandant ringet til Hjejleselskabets kontor og meddelt øjeblikkeligt forbud mod al sejlads. I samme minut havde Hejren lagt fra kaj, og man kunne ikke nå at varsko båden. Ved jernbanebroerne havde tyskerne opstillet maskingeværstillinger og disse blev rettet truende mod båden, da den nærmede sig. Heldigvis fik Hejren lov at passere og passagerer og besætning kunne ånde lettet op. Der blev dog kun gennemført denne ene tur den dag. Kom så ikke og sig, at det ikke er spændende at sejle med Hjejlebådene.

“Rylen” blev bestilt i 1947 hos Aarhus Stålskibsværft og skulle leveres, så den var klar til at sejle ved 1948-sæsonens begyndelse. Forskellige forsinkelser gjorde, at den først blev søsat i Aarhus den 28. maj 1948. “Rylen” havde kapacitet til 100 passagerer, et tal der i 1954 af Skibstilsynet blev opjusteret til 125 for atter i 1991 at blive nedsat til 100, som er det antal passagerer, den må sejle med idag.

“Rylen” blev den 10. juni løftet på en blokvogn af en af Aarhus Havns store kraner for dagen efter at blive transporteret ad landevejen til Silkeborg. For ikke at blokere for morgentrafikken havde man af Aarhus Politi fået besked på at starte transporten kl. 4 om morgenen. Transporten tog dog hele 16 timer og først ved 20-tiden den 11. juni var båden fremme. Det sidste stykke nedad Aarhusbakken måtte man have assistance af to kranbiler fra Silkeborg, der blev spændt efter blokvognen for at bremse den tunge last.

“Rylen” var det første skib i Hjejleflåden, hvor skroget var svejset sammen, i modsætning til de øvrige skibe, der alle var nittede. Den blev i 1962-63 ombygget og moderniseret med ny kahyt og styrehus. I 1990-91 blev den igen renoveret med bl.a. nyt dæk og nye bænke og borde, så “Rylen” kunne bruges til spisning for op til 42 gæster. I 2007 blev der monteret oliefyr ombord, så kahytten kan opvarmes på kølige forårs- og efterårsdage.

I Hjejlebådenes fartstilladelser gives der kun tilladelse til transport af personer, men i 1951 overtrådte man denne bestemmelse, da “Rylen” til stor morskab for de medvirkende transporterede en hest fra Ludvigslyst til Møgelø. Hvad hesten skulle bruges til på øen, og om den senere løste returbillet melder historien desværre ikke noget om.

Efter alle besættelsens genvordigheder med benzinforbud og kulrationering stod alle Hjejleselskabets både  for første gang i 6 år sejlklare ved 1946-sæsonens begyndelse. Bestyrelsen havde i 1946 rettet øjnene mod Samsø, hvor der i havnen i Kolby Kaas lå skroget af et tidligere tysk fartøj med navnet “Edith”. Den var bygget af jern i Hamborg i 1931 under navnet “Scholle” og havde den sidste del af krigen ligget sunket i Hamborg Havn. Hjejleselskabet købte båden for 10.000 kr. og den blev bugseret til Aarhus Stålskibsværft, hvor den ankom i efteråret 1946. Aarhus Stålskibsværft renoverede skroget og ombyggede den i løbet af vinteren til en passagerbåd. Båden blev indregistreret til 120 passagerer, hvilket i 1991 blev ændret til de nuværende 100 passagerer.

Den 24. april 1947 fandst søsætningen sted i Aarhus og samme dag blev den af Aarhus Havns 25 tons kran løftet på en specielt konstrueret blokvogn. Den 25. april startede transporten mod Silkeborg. Med en fart på 4 km i timen påbegyndte Zonen (Redningskorps, i dag Falck) den besværlige transport vestpå. Først den 26. april 1947 nåede man frem til Silkeborg.

I foråret 1960 vedtog Hjejleselskabets bestyrelse en langsigtet moderniseringsplan for motorbådene, og som den første båd blev “Tranen” i vinteren 1960-61 udsat for en gennemgribende ombygning. Der blev bygget en helt ny lukket kahyt med store glasruder, frontvendte bænke med polstrede sæder, samt nye udendørs bænke i teaktræ. I 1964 fornyede man styrehuset.

Søndag den 21. november 1971 blev hele landet begravet i store mængder sne. Silkeborgensere, der trodsede vejret og lagde søndagsturen omkring Silkeborg Havn, blev mødt af synet af “Tranen”, der havde lagt sig til rette på bunden af havnen med kun overbygningen ragende op af vandet. Ved vinter-klargøringen var en gummislange blevet afmonteret på udstødningsrøret, der mundede ud lige over vandlinien. De enorme mængder tøsne bevirkede, at båden blev trykket så langt ned, at vandet via udstødningsrøret begyndte at trænge ind. Først om mandagen lykkedes det ved hjælp af assistance fra Falck og Brandvæsenet at få hævet “Tranen”.

På en ekstraordinær generalforsamling den 21. juni 1895 blev det besluttet at acceptere et tilbud fra Ljunggrens Verkstad A/B i Kristianstad om at bygge en skruedamper for en pris på 15.000 kr.  Den nye båd fik navnet “Ternen” og afgik fra Kristianstad den 25. april 1896. Båden blev drevet af en lille 1 cylindret dampmaskine, der ydede 31,4 hk og “Ternen” kunne skyde en fart på 8 knob.

“Ternen” ankom til Silkeborg den 6. maj på en lun forårsaften, hvor ca. 2.000 mennesker, ifølge Silkeborg Avis, bød den velkommen. Skuffelsen var stor hos de fremmødte, der havde ventet en båd af samme type som “Hjejlen”, men man beundrede dog “bådens smukke bygning og noble udhaling”.

De første år blev “Ternen” sat ind på ruten Silkbeog-Himmelbjerget, men i årene 1903-1915 havde den i højsæsonen hjemsted i Ry, og sejlede via Himmelbjerget 2 ture til Silkeborg og retur. Mandskabet overnattede i starten på hotel og modtog til dækning hver 1 krone pr. døgn!

I 1902 havde “Ternen” fornemt besøg ombord, da prins Christian (den senere Christian 10.) og prinsesse Alexandrine med følge sejlede med båden fra Silkeborg via Himmelbjerget til Ry.

Efter et kvart århundrede i røg og damp var kedlen ved at være slidt og man valgte at ombygge “Ternen” til motorbåd. I 1923 blev maskine og kedel taget ud af båden og der blev installeret en 2 cylindret Kelvin petroleumsmotor på 36 hk.

I 1928 gik “Ternen” på grund ved Møgelø med 30 mennesker onbord. En flok voksne spejdere, der lå på lejr på, vadede ud og bar passagererne i land en for en. Der blev tilkaldt assistance fra Silkeborg og “Ternen” blev trukket fri af grunden.

I vinteren 1955-1956 gennemgik “Ternen” en omfattende hovedrenovering på beddingen. Stort set hele forskibet blev fornyet og der blev bygget et nyt styrehus, motorcasing og der blev lagt nyt fordæk.

I 1984 blev der monteret borde i salonen, så der kunne dækkes op til 30 spisende gæster. Antallet af borde er i dag udvidet, så der kan dækkes op til 38 gæster i salonen.

Hjejleselskabet købte “Hohenau” for 5.600 mark i efteråret 1919. Båden var oprindeligt bygget i 1909 hos Fr. Lüssens Werft i Vegesack og havde sejlet rutefart mellem de tyske vesterhavsøer og fastlandet. Båden ankom først til Silkeborg den 8. marts 1920 og fik navnet “Falken”.

Silkeborg Avis skrev i anledning af ankomsten, at “når den får en gang tiltrængt maling, vil den pynte i Hjejlens flotte flåde”. Båden blev af Statens Skibstilsyn opmålt til 70 passagerer.

Den 26. august 1924 var “Falken” midtpunkt i en klassisk misforståelse, der dog denne gang havde royal deltagelse. Der var fra Marselisborg Slot ringet til Hjejleselskabets kontor, at kongeparret, Christian 10. og dronning Alexandrine med følge ønskede at foretage en sejltur fra Himmelbjerget til Silkeborg. I naturlig befippelse over en så fornem bestilling, blev “Falken” gjort klar til at modtage det kongelige selskab i Silkeborg. Da “Falken” lå fint pudset og klar i Silkeborg Havn, blev der ringet fra Himmelbjerget, hvor en kongelig adjudant lettere utålmodig rykkede for den bestilte båd. Efter nogle febrilske minutter på kontoret blev sagen klaret ved, at “Hejren” som lå ved Himmelbjerget fik ordre til at sejle de kongelige gæster til Sejs, hvortil “Falken” kort efter ankom og fuldførte turen.

Denne klassiske misforståelse er dog med jævne mellemrum blevet gentaget i årenes løb – dog uden royal deltagelse.

“Falken” er blevet ombygget flere gange i tidens løb, men den mest gennemgribende renovering skete i vinteren 1996-97, hvor båden blev kørt til Hvide Sande Skibs Og Bådebyggeri, hvor den fik påsvejset en ny bund uden på den gamle. I 1999-2000 moderniserede man salonen med blandt andet nyt dæk, el-varme, nye borde og bænke og et lille pantry, så båden blev idéel til firmaer til forretningsfrokoster samt mindre selskaber, der ønsker lidt mere ekslusive omgivelser. Ombygningen kostede dog en del siddepladser, så båden nu er indregistreret til 46 passagerer.

På en ekstraordinær generalforsamling i januar 1902 besluttede Hjejleselskabet at anskaffe en ny skruedamper fra Ljunggrens Verkstad A/B i Kristianstad, der havde leveret “Ternen” få år forinden. Båden skulle da også være af samme type som “Ternen”, men helst lidt større. Den nye damper, der fik navnet “Maagen” kom til at koste 17.000 kr., sejlede for egen kraft fra Sverige og ankom til København den 11. april 1903, ført af “Hjejlen”s fører Chr. Brøgger. Her blev båden målt og fortoldet og den blev godkendt til 112 passagerer.

På vejen fra København sejlede “Maagen” ind i en forrygende snestorm og måtte søge ly i Helsingør i nogle dage, men den 26. april blev båden trukket over Langebro på ruller og via beddingen søsat i Remstrup Å.

Den 23. august 1936 sejlede “Maagen” sin sidste tur som dampskib. I vinterens løb fjernede man hele den gamle overbygning og kedel og maskine blev taget op og erstattet med en 6-cylindret Delahaye på 40 hk. Motoren havde haft en lidt speciel forhistorie, idet den havde en fortid i en fransk bygget racerbil, der var havareret. Da motoren kunne reddes, fortsatte den nu tilværelsen til søs på Silkeborg-søerne. “Maagen” blev forsynet med en ny delvis lukket kahyt i den agterste del af båden samt et nyt, lukket styrehus. Skibstilsynet tillod efter ombygningen, at båden medtog 122 passagerer. Det tilladte antal passagerer er senere reduceret til 100, som er det maksimale antal passager idag.

I 1942, under krigen, fik man af Statens Skibstilsyn tilladelse til at installere en gasgenerator. Ved hjælp af bøgebrænde kæmpede båden sig gennem resten af krigen, om søndagen som hjælpebåd for “Hjejlen” og “Hejren” og på hverdagene som udlejningsbåd.

En tragisk episode fandt sted om bord på “Maagen” i sensommeren 1942, da formanden for Turistforeningen, bankdirektør Ramsing, på en natlig sejltur fra Himmelbjerget til Silkeborg fik et ildebefindende mens han sad på gelænderet i bådens stævn. Han faldt overbord i Remstrup Å ud for Indelukket og blev først senere på natten fundet omkommet ved Jernbanebroerne.

I starten af 1960´erne påbegyndte Hjejleselskabet de omfattende moderniseringer af motorbådene, og efter at “Tranen” i 1960-61 var blevet ombygget, stod “Maagen” for tur i vinteren 1961-62. Hele den gamle overbygning blev fjernet, dækket blev fornyet, der blev bygget nyt styrehus, ny lukket kahyt med panoramaruder, frontvendte polstrede sæder samt forbænke i teaktræ, alt sammen i den tids stil med afrundede former.

Sæsonen 1974 resulterede på grund af dårligt sommervejr og dermed faldende passagertal samt stærkt stigende brændstofudgifter i et rekordstort underskud for Hjejleselskabet. Bestyrelsen frygtede for fremtiden og greb til den drastiske beslutning at skære voldsomt ned i fartplanen og endvidere oplægge “Ternen” og “Maagen” og samtidig sætte den ene af dem til salg for 50.000 kr. Da tilbuddet kom indehaveren af Ry Turistbaade, Bent Hausgaard, for øre, slog han straks til og i september 1975 stod “Maagen” så foreløbig for sidste gang ud fra Silkeborg Havn med kurs mod Ry. Fra sæsonen 1976 sejlede båden fra Ry til Himmelbjerget under navntet “Turisten”.

I 2008 vendte “Turisten” tilbage til Silkeborg, da Hjejleselskábet overtog Ry Turistbåde. Indtil videre har “Turisten” sammen med “Viking” haft base i Ry og sejler turene fra Ry via Laven til Himmelbjerget.