M/S Rylen er en yngre dame fra 1948, og båden er meget populær til sommerens tursejladser, rundture og mere intime selskabssejladser med nærvær og hygge.
Arrangementer som konfirmationer, runde fødselsdage og medarbejder-arrangementer er blandt Rylens speciale og rammerne er sat til fantastiske oplevelser i det smukke Søhøjland. Gæsterne kan læne sig tilbage og slappe af på de polstrede bænke med god siddekomfort inde i salonen og er man til den friske luft og lyden af bølgeskvulp, kan man benytte sig af pladserne på bådens fordæk.
Siden 1948
1948
Når man kører 4 km/t går det langsomt. Sådan var Rylens tur på blokvogn fra Aarhus til Silkeborg. Hele 16 timer tog det nemlig at køre til Silkeborg pga. den tunge last.
1951
I påsken i 1951 transporterede Rylen en hest fra Ludvigslyst til Møgelø. Hvad hesten skulle på øen, og om den senere indløste en returbillet fortæller historien desværre ikke.
1962
Som den tredje af motorbådene blev Rylen ombygget og moderniseret med ny kahyt og styrehus, nye polstrede sæder og nyt dæk
2007
I 2007 blev der monteret oliefyr ombord på Rylen, så salonen nu kunne opvarmes på kølige dage i for- og eftersæsonen.
Motorkraft: 133 hk
Topfart: 8 knob
Max antal passagerer: 90
Bordpladser: 42
Opvarmet salon.
Toilet.
Store vinduer med flot lysindfald og god udsigt.
Udendørs fordæk med siddepladser.
Når du lejer Rylen får du en herlig besætning med til at sejle båden. Det er dig der sætter kurset, men der er altid masser af ideer og gode råd at hente både på Hjejleselskabets kontor og i bådens styrhus.
Måske skal båden sejle en rundtur uden stops, mens I nyder lækker forplejning i salonen. Måske skal I lægge til ved en af de små anløbsbroer langs søerne, så hele selskabet kan komme i land til en frisk gåtur. Måske skal vi i fællesskab skrue et anderledes program sammen, ud fra dine øsnker og vores erfaringer. Mulighederne er mange, når man lægger fra kaj med en Hjejlebåd
Hos os bestemmer du, om du selv vil stå for at sammensætte dit næste arrangement, eller om du trækker på vores mange års erfaring – kontakt os for yderligere information på tlf. +45 86 82 07 66 eller via mail@hjejlen.com.
Gode arrangementer varer ikke en enkelt dag eller aften. De lever videre i minderne og i samtalerne længe efter. Når du vælger at holde dit arrangement på en af Hjejlebådene, så har du allerede støbt det solide fundament, som gør arrangementet til en sikker succes.
Hjejleflåden består af 9 unikke historiske både, der hvert år er rammen om oplevelser for mere end 135.000 gæster på søerne.
Hjejleselskabet
Mågen er forvandlet til et juleskib, der emmer af julehygge.
Nyd Danmarks smukkeste omgivelser fra søsiden omgivet af julelys,
funklende juleudsmykning og duften af æbleskiver, gløgg og varm kakao.
Juleminder for hele familien!