Velkommen ombord på Ternen

Nostalgisk nærvær på søen

M/S Ternen er fra 1896 og meget populær til sommerens tursejladser og mere intime selskabssejladser med nærvær og hygge.

Ternen blev købt til Hjejleselskabet for at imødekomme den stigende efterspørgsel på sejlads på Gudenåen.

Selvom den gamle dame, nu har sejlet med mange tusinde glade gæster hvert år lige siden, holder hun sig utrolig godt. Tiden har blot omfavnet båden og giver den en sjæl, som er med til at skabe autentiske oplevelser ombord. 

Ternen

Siden 1896

Ternens historie

1896
Ternen blev bygget i Kristianstad i Sverige og blev sejlet til Randers, hvor den blev indregistreret. Herefter gik turen mod Silkeborg. Ligesom Hjejlen havde Ternen udfordringer undervejes på sin jomfrurejse, bl.a. i Randers, hvor 180 personer måtte gå ombord, før skibet kunne gå under en jernbanebro.

De første år sejlede Ternen på ruten mellem Silkeborg og Himmelbjerget, men efterfølgende fik båden hjemsted i Ry.

1916
Ternen vendte igen hjem til Silkeborg.

1923
Efter et kvart århundrede i røg og damp var kedlen ved at være slidt og man valgte at ombygge Ternen til motorbåd, der blev installeret en 2 cylindret Kelvin petroleumsmotor på 36 hk.

1940
Fra besættelsens start blev der udstedet forbud mod at bruge benzin til turistsejlads, og derfor blev Ternen lagt op i årene 1940-1945.

1984
I 1984 blev der monteret borde i salonen, så der kunne dækkes op på Ternen. Dette gjorde Ternen land mere anvendelig end tidligere.

Fakta

Motorkraft: 140 hk
Topfart: 8 knob
Max antal passagerer: 80
Bordpladser: 38

Faciliteter:

Opvarmet salon.
Toilet.
Store vinduer med flot lysindfald og god udsigt.
Udendørs fordæk med siddepladser.

Din båd med din besætning

Lej en båd – send forespørgelse

Gode arrangementer varer ikke en enkelt dag eller aften. De lever videre i minderne og i samtalerne længe efter. Når du vælger at holde dit arrangement på en af Hjejlebådene, så har du allerede støbt det solide fundament, som gør arrangementet til en sikker succes.