
Hjejle Specials
Når du har afmønstret en af Hjejlebådene og sidder derhjemme igen, har du stadig minderne i dine tanker. Hvis du går og drømmer om mere konkrete oplevelser at tage med hjem, er du heldig. Det er nemlig præcis formålet med en stribe special-lavede Hjejle-produkter. Når du nyder dem derhjemme, er det næsten som om, du er tilbage på et af de historiske skibe.
Blandt produkterne er en unika Gin, som er lavet af den botanik, du kan se lige uden for vinduerne, når du sejler med Hjejlebådene. Ud over den populære Hjejle-øl fra Grauballe Bryghus, er den det tætteste du kommer på at fylde en tur med Hjejlebådene på flaske.
Du kan købe Hjejleøl og Hjejlevand på alle bådene, mens de øvrige unikke produkter fås på vores kontor på Sejsvej 2 i Silkeborg.